The Marshalsea og LILLE DORRIT
Oplæg ved Lise Lotte Frederiksen og oplæsning ved Christian Steffensen
Møde i Dickens Selskabet onsdag den 2. april 2008, Kildegaard Privatskole
_________________________________
Hej og velkommen - vi stimler sammen ...
Så er vi vist ved at være klar...
Vi var en lille snes medlemmer på lærerværelset og indledningsvis hørte vi et oplæg fra Lise Lotte Frederiksen om gældsfængsler, specielt Marshalsea-fængslet, som Dickens’ far var indsat i da Dickens var omkring 12 år gammel.
Lise Lotte fortalte om historien og baggrunden for gældsfængslerne i England på den tid, bl.a. med reference til Dickens’ egne erindringer fra den periode og hans traumatiske ansættelse som arbejdsdreng i Warren’s Blacking Warehouse ved Hungerford Stair ved Themsen, hvor Dickens arbejdede i 14 måneder som følge af forældrenes økonomiske uføre.
|
Dickens boede ikke selv i Marshalsea gældsfængslet, men han havde sin gang dér og det er tydeligt at det har været en ydmygende og pinagtig periode for Dickens.
Lise Lotte fortalte videre om Marshalsea’s indretning og dagligdag og relaterede igen til Dickens’ mere eller mindre selvbiografiske skildring i romanen LILLE DORRIT.
|
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Efterfølgende havde vi fornøjelsen af atter at kunne byde velkommen til skuespiller Christian Steffensen, som læste op for os, nemlig Kapitel 6 fra LILLE DORRIT, med titlen MARSHALSEA’S FADER, altså William Dorrit (= John Dickens, Charles Dickens’ far). Det var igen en dejlig oplevelse at høre Christian læse op, inciterende, musikalsk og fascinerende, mange tak for det.
|
_____________________________________________________________________
Michael Rehder delte efterfølgende bilag ud med illustrationer fra en anbefalelsværdig filmatisering af LILLE DORRIT (se nedenfor), og vi sluttede aftenen med et glas vin og en diskussion af aftenens temaer og diverse.
MR
 |
PS Berit Markwart fortæller at ovennævnte filmatisering af LILLE DORRIT (Sands Film, 1988, med bl.a. Derek Jacobi og Alec Guinness) er på trapperne i dvd-udgave. Hidtil har filmene (det er faktisk tale om to helaftensfilm: del 1 hedder ”Nobody’s Fault” (historien set fra Arthur Clennams perspektiv) og del 2 hedder ”Little Dorrit’s Story” (historien set med Amy Dorrits øjne) kun været tilgængelige på video med meget dårlig lydkvalitet, og uden tekster. Vi ser frem til at kunne vise filmene i dvd-kvalitet, med engelske eller danske undertekster, ved en senere lejlighed. Som en appetitvækker er her billeder af hovedrolleindehaverne, taget fra en paperback udgave af romanen, der udkom som såkaldt ”film-edition” - og et London-kort med Dorrit-lokaliteter.
Klik på dette LINK for at se pdf-filen med billederne
|
Opdateret 23-04-2008 af MR |